Rasmus Biesbjerg er vores nye lærling og han brænder for teknik, mekanik og maskiner…

Uddannelse og erhvervsliv går hånd i hånd hos Automation Lab og vi ser frem til samarbejdet med Rasmus i hele 2023, bl.a. fordi han har en praktisk tilgang til automation f.eks. klimastyringer…

𝐑𝐚𝐬𝐦𝐮𝐬 𝐮𝐝𝐭𝐚𝐥𝐞𝐫 𝐬𝐞𝐥𝐯:
”Jeg har altid haft passion for teknik, mekanik og maskiner, og da jeg efter næsten 18 år som produktionsgartner søgte nye veje, var det naturligt for mig at videreuddanne mig til Automatik Tekniker.
Her er jeg i mit es, fordi jeg kan kombinere mine passioner med min forståelse for automation, fejlsøgning og finjusteringer.”

𝐎𝐦 𝐞𝐧 𝐮𝐭𝐫𝐚𝐝𝐢𝐭𝐢𝐨𝐧𝐞𝐥 𝐨𝐠 𝐢𝐧𝐝𝐡𝐨𝐥𝐝𝐬𝐫𝐢𝐠 𝐫𝐞𝐣𝐬𝐞
”Jeg har valgt 3 forskellige lærepladser, hvilket er et godt eksempel på min grundighed… jeg vil have mest ud af mine muligheder.
Hos Automation Lab kan jeg lære om teknisk dokumentation, el-dokumentation, CE-mærkning, projekthåndtering og struktureret programmering…dét er de nemlig meget stærke i.
Jeg glæder mig især til at have kundekontakt som leverandør og være med til at styre projekter.
Jeg kan godt lide at have ansvar for mine opgaver, og jeg er meget grundig med alt hvad jeg laver, hellere gøre det rigtigt første gang…”

Om godt humør og en frisk bemærkning
”Jeg tror på at sociale firmaarrangementer er med til at styrke sammenholdet og samarbejdet i virksomheden. Det er vigtigt for mig at der er plads til andet end arbejdsopgaver og tekniske nørderier…dét giver tilsammen et meningsfyldt stykke arbejde,”

𝐊𝐨𝐫𝐭 𝐨𝐦 𝐮𝐝𝐝𝐚𝐧𝐧𝐞𝐥𝐬𝐞𝐧:
🔸Automatik Tekniker består af skole og læreplads, fra 01-11-2020 til 31-10-2024.
🔸3 lærepladser hos Gartneriet PKM, Lillegaard Teknik og Automation Lab: opnår viden indenfor programmering, fejlsøgning, el-arbejde, smedearbejde og mekanik.
🔸Skoleophold er EUC Syd i Sønderborg, og her undervises bl.a. i sikkerhed på maskiner, robot, PLC programmering, energioptimering og procesanlæg, kalibrering og instrumentering m.m.

💡👀
𝐁𝐨𝐧𝐮𝐬𝐢𝐧𝐟𝐨:
Fritiden er aktiv og bruges bl.a. som hundetræner hos Strandager Jagtforening, inkl. egne hunde, og det bliver også til lidt jagt.
I køkkenet forkæler Rasmus familien bl.a med god Coq au Vin med Riesling.

🛳🏭
𝐁𝐚𝐠𝐠𝐫𝐮𝐧𝐝:
🔸Privat bor Rasmus i et lille hus ved Odense Fjord, i Gerskov uden for Otterup, sammen med hans kone Carla og 2 hunde Mancha og Luna, en FT. Springer spaniel og en labrador retriever.
🔸Har uddannelse som produktionsgartner med speciale i grønsagsproduktion og produktionsleder.
🔸Har arbejdet som selvstændig producent af rosenkål og forskellige ledelsesfunktioner hos grønsagsproducenter.

👋👋
𝐄𝐧𝐝𝐧𝐮 𝐞𝐧𝐠𝐚𝐧𝐠 𝐞𝐭 𝐯𝐚𝐫𝐦𝐭 𝐯𝐞𝐥𝐤𝐨𝐦𝐦𝐞𝐧 𝐭𝐢𝐥 𝐑𝐚𝐬𝐦𝐮𝐬



Fortsæt rejsen her: