I kender allerede Lars som Projektchef hos Automation Lab – nu får han direktørkasketten på.
– En milepæl i Automation Lab, som blev stiftet for 14 år siden.

Opgaverne er vokset og medarbejderstaben har rundet 30 kompetente og engagerede kolleger, fordelt på tre afdelinger i Albertslund, Vrå og i Svendborg.
Claus Walther Jensen har været med hele vejen, og nu er det blevet tid til nye og yngre kræfter på direktørposten.
Fra 1. maj 2023 udnævnes Lars Kirkegaard til ny administrerende direktør for Automation Lab.
Lars har siden 2017 været projektchef og i 2019 indtrådte han ind som partner i virksomheden.
Claus forbliver partner i Automation Lab med ansvar for salg og forretningsudvikling.

Claus udtaler:
”Det er med sindsro jeg overdrager nøglerne til Lars, der som projektchef har været en central del af firmaet i de sidste 6 år.
Jeg er meget stolt af at aflevere en solid virksomhed med en stab af de dygtigste og mest engagerede folk i automationsbranchen.
Vores værdier og kultur er meget vigtige for os, og jeg er overbevist om at vores gode værdier og kultur bliver fastholdt under den nye direktør.”

Lars udtaler:  
”Jeg glæder mig til at overtage direktørposten og fortsætte den vækstrejse vi allerede er på i Automation Lab.
Vi har heldigvis et godt udgangspunkt med vores velkvalificerede medarbejdere, og vores trofaste kunder indenfor forskellige brancher, som kaster spændende opgaver af sig.

Der venter en spændende fremtid for os og jeg ser frem til at udvikle os som team og udvikle det stærke bånd vi har til kunder og samarbejdspartnere. Vi vil fortsat levere nøglefærdige automationsanlæg og vores fokusområder vil fortsat være procesindustri, biogas, maskinbyggere, og bygningsautomation.”

Vi er fortsat DIN samarbejdspartner, som du kender os:
☎ Lars og Co. i Svendborg tlf. 5311 2910
☎ Mads i Albertslund tlf. 9339 2916
☎ Daniel i Vrå tlf. 9339 2925
💻
🌏 www.automationlab.dk


 

 


Fortsæt rejsen her: