Hardware

Vores konstruktører har alle elteknisk baggrund samt mekanisk indsigt. Tilbundsgående og universel forståelse af opgaven er en forudsætning inden projektering og komponentvalg. Gennem årene har vi opbygget et tæt samarbejde med vores primære leverandører samt bredt kendskab til deres produkter. I vores valg af hardware vægter vi kvalitet, tilgængelighed verden over, pris og supportmuligheder. Vi samarbejder med de fleste store leverandører til branchen og lagerfører en lang række af de primære materialer.

Vi besidder et bredt kendskab til hardware på tværs af fabrikater – og har særlig stor kompetence og erfaring inden for WAGO, Beckhoff, Siemens, Allen-Bradley, Schneider og Omron.

I samråd med kunden udvælger vi den hardware, der passer bedst til det enkelte projekt og de konkrete ønsker. Efter konstruktion og montage af styringen programmeres og testes denne.

Mangler du hjælp i forbindelse med dimensionering af hardware, er du altid velkommen til at kontakte vores konstruktionsafdeling. Vi tilbyder opgradering, udskiftning og optimering af både hardware og software på ældre såvel som nyere anlæg.